Nyt fra formanden

Så er der lige lidt opdatering vedr. vores vejbump og opretning/udskiftning af defekte fliser på vores privatveje, samt en reminder omkring tricktyverier.

Som lovet på generalforsamlingen og som I nok har opdaget, har vi nu fået etableret vejbump samt fået gennemgået vores fliser. Begge arbejder vedr. disse opgaver er nu afsluttet og vejbumpene har allerede reduceret farten på de kørende bilister på vores veje.

Det er snart sommer og desværre samtidig sæson for tricktyve, som dog allerede er begyndt. Jeg har allerede erfaret at en af vores grundejere har haft besøg af en sådan, en ung kvinde som bad om et glas vand, som dog ikke fik held til at komme indenfor. Den unge kvinde var gået om til husets bagindgang. Så husk nu at være obs på jeres åbne døre og vinduer allerede nu og i den kommende sommer.

God sommer 2024