44 parceller var repræsenteret ved fremmøde eller fuldmagt.
Formanden bød velkommen og præsenterede revisor Alice Andersen der havde været behjælpelig med regnskabet.
Mødet startede hvor vi sluttede sidst; med regnskabsgennemgang.
En grundejer påpegede en regnefejl/slåfejl i budgettet ellers var der ingen spørgsmål eller bemærkninger.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget. (Hurra…) der var lidt snak om man fremadrettet skulle lade regnskabsåret følge kalenderåret – det vil formodentlig gøre det nemmere for os, der ikke er regnskabskyndige. I så fald kræver det en vedtægtsændring – men det kunne der jo arbejdes hen imod. Revisoren gjorde opmærksom på at eventuelle kontingentændringer i givet fald vil være for regnskabsåret 2015/2016, da vi allerede har betalt for 2014/2015.
Så gik vi til indkomne forslag:
* Forslag om nedsættelse af kontingent til 400,- årligt incl.snerydning
10 stemmer for – 34 imod. Forslaget nedstemt
* Forslag om udbetaling af 4000,- kr til alle parceller.
9 stemmer for – 35 imod. Forslaget nedstemt.
* Herefter forslag om fremadrettet at give grundejere til kommunale veje mulighed for at undlade betaling til vejvedligehold, men uden udbetaling.
Dette udløste en diskussion om hvorvidt det overhovedet var lovligt og dernæst om man så alligevel risikerede at blive opkrævet fordi man var medlem af foreningen. Her kom det igen på tale om man evt. kunne “splitte” medlemmerne i 2 selvstændige foreninger mod at betale ny tinglysning. Osv.. osv…
Bestyrelsen kunne meddele at Sammenslutningsformanden havde bestilt tid hos advokaten om disse emner og en grundejer foreslog så, at man lod alle forslag vedr.vejvedligehold falde, indtil der var mere konkret viden om sagen. Dette blev der givet tilsagn til.
* Forslag om at få indskrevet den kollektive snerydning i vedtægterne og at udgifterne fordeles ligeligt, som tidligere vedtaget.
Dette udløste en ny diskussion om hvorvidt det overhovedet var vedtaget på en generalforsamling og en del grundejere opponerede imod at man havde udsendt differencierede regninger, uden at have hjemmel fra medlemmerne.
Forslaget gik til afstemning
9 stemmer imod – 35 stemmer for. Forslaget er vedtaget
* Forslag om ændring af vedtægter under ordensregler ifm. Hunde- og hønsehuse, så dispensationen bortfalder ved fraflytning blev vedtaget. Ingen stemte imod.
* Ligeledes blev det vedtaget at udskifte “han” med “kassereren” i paragraf 13 & 15.
* Forslaget om at fjerne reglen om indskud blev mødt af et modforslag. Det blev også påpeget, at der rent administrativt er udgifter forbundet med ejerskifte. Da bestyrelsen var belært om at man var forpligtiget til at tilbagebetale “indskud”, enedes man om i stedet at kalde det et “Indmeldelsesgebyr”. Dette blev vedtaget.
Skønt der igen var fodbold i vente foran tvet hjemme i sofaen, blev der bevilliget en kort pause inden valg til bestyrelsen.
Ny formand blev Rene Andersen, Arnborgvej 30
Nyt bestyrelsesmedlem blev Tina Morell Nielsen, Munkebjergvej 114
Ny revisor blev Anni Jensen, Arnborgvej 27
Revisor suppleant blev Helle Savage, Arnborgvej 18
Bestyrelsessuppleant blev Keld Hansen, Arnborgvej 20
Kassereren ønskede at fratræde og istedet blev valgt Marianne Munk Larsen, Oliefabriksvej 203.
Sekretær Mariann Sørensen, bestyrelsesmedlem Flemming Kristensen og revisor Bent Gottlieb var ikke på valg i denne omgang.
En stor tak til Satwinder, Bjarne og Max for indsatsen i det forløbne år.
Under EVT. var der snak om mere brug af hjemmesiden – den ligger nærmest død – så en opfordring til både den nye bestyrelse og medlemmerne. En ny grundejer spurgte til adgang: www.gfarnborg og så er koden din adresse eks.vis : Kibækvej 50
Så var der snak om snavsede/ misligholdelse af vejbrønde – og alm. enighed om at bestyrelsen har en kedelig opgave i at kontakte grundejere, der ikke pr.automatik påtager sig eget ansvar.
En grundejer foreslog, at man fortsatte med at udsende indkaldelser i så god tid, at indkomne forslag kunne nå ud til alle inden generalforsamlingen – gerne endnu tidligere evt. 3 uger – i håb om fortsat stort fremmøde. Dette tages til efterretning.
Mødet sluttede mad tak for god ro og orden ( og fra sekretærens side; med et håb om at det en dag kan blive ligefrem morsomt og vi måske kan arrangere en vejfest ;-))
Den nye formand indkalder til bestyrelsesmøde…