Snerydning 2024/25

til grundejeren                                                                                                                           

Bestyrelsen skal gøre opmærksom på at da vores hidtidige snerydningsfirma, ikke er vendt tilbage på vores henvendelser, anser vi samarbejdet som ophørt.

Så indtil vi får hyret en anden snerydder, SKAL I SELV SØRGE FOR SNERYDNINGEN PÅ JERES EGEN PARCEL.

Når der er nyt i sagen vil I blive orienteret.

HUSK, AT DET ALTID ER GRUNDEJERENS ANSVAR AT DER ER UDFØRT GLATFØREBEKÆMPELSE.

Pbv.

Erling

formand   G/F Arnborg

Nyheder fra formanden

Så graves der igen i vores veje. Det er CR Electric der er i gang med at lave deres tidligere arbejde færdigt med at grave fordelerkasser ned til fibernettet, således alle, der ikke har fibernet endnu, kan tilkobles med tiden.  CR Electric sørger efterfølgende for at hullerne repareres.

OPDATERING

CR Electric har i dag fredag 3-10-24 været ude og gennemgå vores veje med henblik på at få asfalteret hullerne efter deres gravearbejde. Forventes asfalteret snarest.

OPDATERING 15-10-24

SÅ ER OVENNÆVNTE HULLER BLEVET ASFALTERET.:-)

Nyheder fra formanden

Sommeren er ved at være forbi, desværre, men alt har ikke ligget stille.

Til info kan jeg oplyse at asfalteringen omkring hastighedsskiltene for enden af vores veje, bliver færdiggjort efter planen medio uge 35. Det står Vejbump.dk for.

Derudover er der blevet skudt/ført fiberkabel ind til nogle grundejere i august måned. Dette har enkelte steder, på Kibækvej især, betydet at der er lavet grimme huller i vores veje. Hullerne bliver repareret via firmaet Crelectric.dk der har lavet hullerne, snarest muligt.

fortsat god sommer.

Erling

Nyt fra formanden

Så er der lige lidt opdatering vedr. vores vejbump og opretning/udskiftning af defekte fliser på vores privatveje, samt en reminder omkring tricktyverier.

Som lovet på generalforsamlingen og som I nok har opdaget, har vi nu fået etableret vejbump samt fået gennemgået vores fliser. Begge arbejder vedr. disse opgaver er nu afsluttet og vejbumpene har allerede reduceret farten på de kørende bilister på vores veje.

Det er snart sommer og desværre samtidig sæson for tricktyve, som dog allerede er begyndt. Jeg har allerede erfaret at en af vores grundejere har haft besøg af en sådan, en ung kvinde som bad om et glas vand, som dog ikke fik held til at komme indenfor. Den unge kvinde var gået om til husets bagindgang. Så husk nu at være obs på jeres åbne døre og vinduer allerede nu og i den kommende sommer.

God sommer 2024